Stenalderkost.. ahh, hvaffor noget?
”Stenalderkost” er et begreb, som flere og flere danskere har hørt om, men hvad gemmer der sig egentlig bag ordet, og hvordan er begrebet opstået?
Stenalderkost eller Paleo-diæten, som den også bliver kaldt, går ud på, at man spiser som i gamle dage. MEGET gamle dage!
Paleo handler om at indtage den samme kost, som vi mennesker gjorde for tusinder af år siden.
Det vil sige masser af kød, æg, frugt og grøntsager og få kulhydrater (ingen brød, pasta, ris osv.)
Teorien bygger på, at den kost vores forfædre indtog for flere tusinde år siden, var sundere end den, vi indtager i dag.
Paleo-kost er ikke fyldt med tilsætningsstoffer, kunstige aromaer og madsminke, men er naturlig, og teorien bag stenalderkost er, at vi kan leve længere med en sådan kost og i bund og grund arbejde med en effektiv slankekur.
Hovedreglerne bag stenalderkost er følgende:
Indtag:
Masser af kød, fisk og skaldyr samt æg. Det kan fx være kylling eller indmad som lever eller hjerter, oksekød, vildt, rejer, laks og kalkun.
Alle frugter og stivelsesfrie grøntsager (fx ingen kartofler, men masser af broccoli).
Ingen kornprodukter.
Ingen bælgfrugter (fx bønner og jordnødder).
Ingen forarbejdede fødevarer.
Helt overordnede regler er, at man skal indtage masser af kød, friske frugter og grøntsager. Køb gode økologiske produkter og undgå madvarer, der er tilsat alle mulige kemikalier.
Hele teorien bag Stenalderkost er, at man skal leve som vores forfædre gjorde det for mange tusinde år siden og undgå unaturlig ”sminket” mad.
Men det kan være hårdt at følge denne diæt, og man kan være fristet til at ”synde” og snuppe en hurtig chokoladebar eller andet for at stille den værste sult.
Nogle brugere af Stenalderkosten siger fx, at man kan gøre det hele lidt nemmere, ved at leve efter stenalderkostprincipperne 80 % af tiden og spise almindeligt resten af tiden, så det bliver nemmere at holde diæten.