Kender du historien om hvordan skjorter blev til?
De fleste mænd har mindst én skjorte i klædeskabet, mens andre har flere. Skjorten kan bruges til hverdag, men bestemt også ved festlige lejligheder, hvor manden gerne vil være fint klædt.
Skjorten har eksisteret siden antikken, men dengang havde den en anden form – uden flip og manchetter – og den blev brugt som underbeklædning i mandens klædedragt eller som natskjorte.
Da skjorten ikke havde flip og manchetter, var den i stedet udstyret med en linning, som kunne strammes eller knappes.
I middelalderen kunne mændene vælge mellem en fast eller løs flip, og skjorten blev oftest syet i linned eller lidt mere sofistikeret, i silke.
I 1700-tallet sker der et paradigmeskift inden for skjorteproduktionen, hvor skjorter ikke længere bliver brugt som en slags undertøj, men prydes med store flipper og pyntes med broderier og flæser.
Skrædderne havde gyldne tider før fabrikkerne overtog skjorteproduktionen, og de mere velstillede herrer bestilte deres skjorter her, mens andre mindre privilegerede fik deres hustruer til at sy dem.
Skjorten havde i lang tid en meget enkel form, men i midten af 1800-tallet blev den mere tætsiddende, den faste flip forsvandt og skjorterne kunne fås i flere farver – også som sports- og arbejdsskjorter.
Den hvide skjorte
Helt frem til midten af 1800-tallet ansås den hvide skjorte for at repræsentere velstand.
Den moderne skjorte, som vi kender i dag, blev udviklet i slutningen af 1. Verdenskrig i form af ”frakkemodellen”, dvs. en skjorte, der blev knappet foran, og i 1930’erne kom den faste flip tilbage i billedet, og sådan har det været siden.
Cirka 20 år senere blev nylonskjorten introduceret, og den kortærmede version af skjorten kom ligeledes på markedet og blev på det tidspunkt betragtet som lidt ”vovet”. Endeligt kom brystlommen til sin ret i 1960’erne.
Skjorter i dag
I dag er skjorten en beklædningsgenstand, der ikke kun er forbeholdt mænd. Også kvinder bærer den i dag, selvom langt de fleste skjorter produceres til mænd.
Skjorten fås i dag i mange variationer i herreekviperingsbutikker, supermarkeder osv. og følger moden, der hele tiden skifter, og materialet, som skjorten laves af, er meget varierende.
Men som i de gamle dage kan man stadig få syet sin helt personlige skjorte hos en skrædder, en værdifuld skjorte, som man passer på og er stolt af. Sammen med en habit og et passende slips eller sammen med dine yndlingsjeans, er du klar til fest i god stil! Du kan finde skjorter i mange prisklasser – billige skjorter, dyrere som f.eks. Hugo Boss skjorter eller Armani.
3 Kommentarer til Skjortens historie